Jo, det var skilla.
Me like.
Der er lidt noget småvulgært over spirende rabarber.
Eller også er det bare mig.
|
Altså, naboen havde sagt ja, ikke? Han så nu aligevel lidt bleg ud, da han inspicerede min lille hæk-ravage.
Jeg krydser bare fingre for at skidtet springer ud. Snart. Arjmen for et ulideligt uskarpt billede dér. Det var begyndt at regne og jeg frøs. Pointen er at 2/3 af hækken, der var gammel og skæv, er slagtet af min lille fikse beskærersav og alle hullerne er fyldt op med ungt ved, nede fra planteskolen. Nåm. De vilde planer langs hækken, er at fordoble min mikroskopiske køkkenhave og gro adskillige afgrøder i meget behersket antal.
Bare fordi man kan. Jeg skal bare lige bygge mig et tårn til bønner, så er jeg kørende 3 måneders hård frost er tilsyneladende ikke nok til at slå alle Ibiriske skodsnegle i min have ihjel. Snegledræbercount: 1
Den her ser ikke ud af så meget og jeg aner ikke hvad den hedder. Men. Den kravlede op i en krukke da vi boede til leje på Kagsåvej for 10-12 år siden, derfra kravlede den ned og ud i et bed på Haspegårdsvej, tilbage op i en krukke der fulgte med til Huldbergs Allé, og dér blev den, til den fulgte med hertil. Jeg er ikke blomster-sentimental, jeg planter den kun ud fordi den er køn og dækker så godt. Nemlig. En dag finder jeg ud hvad den hedder. Selv er den tavs som graven.
Jeg skulle bare købe hækplanter, men den her Helleborus var for fin til at lade stå.
Småsjattede tulipan-snipper lover purpur vildskab med gul midte. Måtte ha. Meget ser de ikke ud af. Nogle af mine vintergækker er små dråbeformede kunstværker.
Så er der tændt for Dorteaerne.
Skægt så bredskuldrede de egentlig er. Hm. Fik jeg nævnt, at jeg er dybt forelsket i dem her?
Suk. Ikke for at være utaknemmelig, og en blomst er jo en blomst og en forårs-blomst især. Og heller ikke fordi jeg ikke kan lide krokus, for de kan være så kønne, kan de jo. Men. Hvorfor skal de krokus jeg har arvet i min have lige være den her skidengule farve?
Nej, den er ikke pæn. (Jeg lader dem stå, selvfølgelig gør jeg da det. Men jeg bytter den gerne væk for noget hvidt eller blåt eller noget. Ja?) Hov, forresten. Jeg kan da lave før-efter-tricket, kan jeg da. Jeg købte et hus og der var der en trappe. Og et brunt tykt tæppe, der har været rart på bare tæer.
Sådanne hensyn tager vi ikke længere. Lys og hårde gulve må der til og tæer kan vænne sig. Selvom sæbelud og pibeler nu også er blødt på sin helt egen måde.
Og vi kan da godt sige at billedet på væggen er til salg, skal vi det? Ja?
Mine Dorthealiljer er nok slet ikke mine. De vokser i skellet ind til den anden nabo, og gemmer sig bag en bunke kvas så jeg må ned på knæ og zoome ind for at fange deres små strutskørter. Men det gør ikke noget, for jeg ved de er; og hvis jeg husker det, kommer jeg nok til at sprede lidt ud af deres løg (? eller er det knolde?), når de har blomstret af. Mine små buksbom i det lange bed, har tilsyneladende overlevet vinteren i fin stil.
Next step er vist, at nogen piller dem fri for vissent selskab. Det kommer vi til. Jeg syntes egentlig bare at de så lidt tykkere ud end de andre. Små fede vintergækker jeg har mig; det må være god jord. Eller noget i den stil.
Så kiggede jeg op under skørterne. Uii!
Dobbelte vintergækker må være de smukkeste der er.
Såvidt jeg husker er denne klynge rød-røde. Vi venter i spænding. De kloge siger at det er klogt(!) at klippe en nyplantet hæk ned til mellem en halv og to tredjedele inden den springer ud, for at fremprovokere et forgrenet ..øh.. grenværk. Jeg har som regel min lille blå havesaks limet til hånden, når jeg tuller rundt, og det tog ikke mere end få sekunder, at sakse det lille efterårsplantede stykke oppe ved vejen, ned til lidt under 2/3. Nu er jeg så lidt spændt på, om jeg har forsinket hækken eller gjort det rigtige.
Vi venter i spænding. Min søde nabo gav mig iøvrigt grønt lys, til at skære den lille skæve hæk i baghaven ned og plante nyt. Vi kommer til at leve lidt åbent de næste par år, men den er så forkrampet i sin vækst, at jeg tror det er en god hækgerning. Beskæringsfetichist som jeg er, glæder jeg mig allerede som et lille barn til at svinge min lille rappe beskærer-sav. Uhmm! I går høstede jeg de sidste jordskokker af 2009 kuldet. Det var først da jeg blendede suppen, at jeg kom til at tænke på om de måske ændrer smag, efter at have ligget i jorden hele vinteren. Det smagte nu fint. De rå var en smule mere nøddeagtige i smagen end dem man køber, men det er sikkert fordi jeg har de fineste nødde-præmie-skokker. Eller noget. Uanset hvad er skidtet høstet og ædt, på nær dem jeg ikke fandt, og dem jeg lod ligge til næste års kuld. Uhm og tak for mad, Karen! Solskinsovermod drev mig til at klippe roserne. Den lyserøde, der før min tid var opstammet, blev så fin efter min rov-klipning sidste år, så den fik samme tur. Tror jeg nok. Den var vist lidt mere glatbarberet sidste år, men jeg tænker at den trængte mere der. Jorden er stadig lidt for kold til at plante andet end havedrømme, men ting spirer som jeg ikke ved hvad er. Den her for eksempel:
Hvad er det? Den har en stribe fætre, og vokser ved facaden i forhaven. Jeg tænker, at det måske er den Skilla, der blomstrede på Ts fødselsdag sidste år. Den har eddermame travlt hvis den skal nå det i år. Sgu. Det er ikke årets første forårsdag, men alligevel min første rigtige havedag. Sneen er ved at være væk. Nej, det var en mild overdrivelse, det korrekte formulering er: jeg kan se jord nu. Hurra, jeg bor ikke på en glecher eller et drivende isbjerg. Selvom det er andet år, kan jeg ikke helt huske hvor der står hvad, af forårs mylder, men jeg ved at jeg har millioner erantissere, tusindvis vintergækkere, en god håndfuld af de smukkeste dobbelte og en enkelt klynge Dorthealiljer. Udover påskeliljer, tulipaner, krokus og andet kram, men én ting af gangen. Sneen er kun lige så meget væk at jeg kan genkende nogle af de ivrigt piplende. Selvom de er lidt gule i det grønne. Kender fornemmelsen. At jeg havde vintergækker der listede sig op mellem fødderne på hindbærbusken vidste jeg vist ikke.
“Vi kom op, vi kom op! Vent på mig, hey veeent!”
Skal jeg være helt ærlig kan jeg kun lide erantis fordi deres navn er sjovt at gradbøje lidt skævt og fordi de er der når der ikke er andet der er. Mine er gule.
Men det her viser vist meget godt hvordan der ser ud mest her hos mig. Indsæt selv metafor.
Men jojo, jeg var aktiv også. Her er dagens høst:
|
|||
|
Copyright © 2012 Lines - All Rights Reserved
|
|||
Nye kommentarer