I går plantede jeg de forspirede squash-planter ud.
Og de har allerede fået regnvand og et drys af græs. Jeg krydser nu fingre for at ingen æder af dem, før jeg gør.
|
Den førstudsprungne kom for et par dage siden, men den var for bly til mit kamera. Frederik mener at det må være en ildtulipan. Jeg er lidt tilbøjelig til at give ham ret. 
Op mod hækken står stribevis og rødmer. 
Jeg mangler pinseliljer, hvide påskeliljer og en uendelighed af tulipaner Det her er nok den særeste påskelilje jeg har og har set:
Ja, den er mere grøn end egentlig gul. Hm. Dens nærmeste fætter ser sådan her ud:
Så det sære ligger lidt til familien. Min ene pæon og min ene valmue knopper om kap.
Jeg tænker at valmuen vinder. Skillaerne er ved at være vokset over ende af alt det andet omkring dem.
Så fine de er når man går tæt på:
Finest er dog denne, når man zoomer helt ind:
Uhmm.
Jeg vil være blå. Alting går stærkt nu og der hvor jeg troede der ikke var sket så meget, myldrer det frem med små mirakler. Denne her lille yndighed er mikrobitte, men meget alligevel.
Hvis ‘bedårende’ var et ord i mit aktive ordforråd, var det nok nu jeg ville have brugt det. Hvad er det? En mini stedmoder? en viol? Og er det ikke lidt det samme? Denne her er endnu mindre og jeg aner ikke hvad den hedder, men den er vist mest ukrudt for de fleste.
Hos mig gør den ikke noget, andet end at være køn og meget lille. Timingen er nok helt hen i vejret, og jeg ville egentlig også gerne have ventet til den havde blomstret; men skal jeg have en velfungerende terrasse på low-budget måden, er jeg vist nødt til at slå til når jeg har mulighed for gratis arbejdskraft. Så nu har jeg fået flyttet min snebollebusk en meter omtrent, så jeg får lidt mere plads til at være på, når det bliver sommer.
I hullet var også resterne af det flødeskumstræ der blev fældet i efteråret. Skal terrassen ligge her skal stubben også væk. Det arbejder vi stadig på.
Hvad sker der for den knold der er på roden? Er det en svulst? Nu hepper jeg på at busken har overlevet, uanset det dårlige tidspunkt at flå den op med rod, så det her kan blive til de smukkeste duftende klaser af rosahvidt.
Der er endelig ved at komme blade på min hæk i baghaven.
og edderkopper. Alle påskeliljerne i baghaven er af samme pjuskede art.
De er rigtig fine og står på listen over blomster jeg ret godt kan li. Den hårde beskæring sidste år, har begrænset min forsytiablomstring lidt.
Det er ikke så mærkeligt, jeg beskar den temmelig meget, og jeg er ret sikker på at den til næste år bliver smukkere. Om lidt har jeg løvstikke i alt hvad jeg spiser.
Og rabarber til. Påskeliljerne i den yderste ende af min have overdøver nu næsten skillaerne.
Tulipanerne afventer.
Plantet i hhv den røde del (4), den hvide del(1) og den pink del (5) af det lange bed. Har jeg misset noget i kunsten at dyrke Dahlia, finder jeg ud af det om nogle måneder. Hvad-det-end-er af bønner er nu sat til forspiring. Spændingen stiger. Bagved er det squash.
Jeg kan næsten leve af squash alene om sommeren. Uhm. Og pro spire-grej dyrker vi ikke hjemme hos mig. Min terrasse er invaderet af skilla.
Det gør ikke spor. Påskeliljerne begynder så småt at springe ud.
Jeg kan både li de pjuskede og de mere elegante. Helt almindelige har jeg vist ikke så mange af. Oppe i vestenden af det lange bed har erantisser og vintergækker givet op, og Skilla væver sig blåt indmellem tulipaner og påskeliljer på vej.
Hvad er din yndlingsfarve, mor? Lige for tiden tror jeg faktisk at den er blå.
Men pæonen her, kommer nok til at overbevise mig om noget andet.
I de haver jeg har forladt, har jeg altid samlet frø, når jeg vidste at jeg skulle videre, for at tage noget af det gode med mig. Jeg har samlet små poser med frø af valmuer, fingerbøl, haveklinte og natlys fra hus til hus og en gang sidste forår strøede jeg min have-arv ud over den jord jeg ejer nu. Men i en skuffe faldt jeg over dem her:
Og jeg kan ikke huske hvad det er. De er på størrelse med kidney bønner. Det må være en blomst, for jeg har ikke haft køkkenhave med bønner før. Jeg tror jeg kan huske, at jeg havde dem på min gyldne tagterrasse, hvor de voksede op af et espalier. Men jeg har arbejdet hjernen ud gennem min korttidshukommelse så den er blevet hullet som en faskine og jeg aner ikke hvad de gemmer på bag det foxy plettede ydre. Bud er velkomne, ellers finder vi ud af det om lidt, hvis der stadig er kraft nok til at spire. (ved nærmere eftertanke er det nok ‘bare’ en håndfuld pralbønner. Men hvorfor pokker har jeg gemt dem og hvordan så de mon ud? Argh!) Telelyskabler skal 45 cm ned.
Det er ret meget. Godt jeg har flere meter at øve mig på. |
|||
|
Copyright © 2012 Lines - All Rights Reserved
|
|||
Nye kommentarer