I de haver jeg har forladt, har jeg altid samlet frø, når jeg vidste at jeg skulle videre, for at tage noget af det gode med mig. Jeg har samlet små poser med frø af valmuer, fingerbøl, haveklinte og natlys fra hus til hus og en gang sidste forår strøede jeg min have-arv ud over den jord jeg ejer nu. Men i en skuffe faldt jeg over dem her:
Og jeg kan ikke huske hvad det er. De er på størrelse med kidney bønner. Det må være en blomst, for jeg har ikke haft køkkenhave med bønner før. Jeg tror jeg kan huske, at jeg havde dem på min gyldne tagterrasse, hvor de voksede op af et espalier. Men jeg har arbejdet hjernen ud gennem min korttidshukommelse så den er blevet hullet som en faskine og jeg aner ikke hvad de gemmer på bag det foxy plettede ydre.
Bud er velkomne, ellers finder vi ud af det om lidt, hvis der stadig er kraft nok til at spire.
(ved nærmere eftertanke er det nok ‘bare’ en håndfuld pralbønner. Men hvorfor pokker har jeg gemt dem og hvordan så de mon ud? Argh!)


[...] mysterie Af Line, fredag den 16. april 2010 Hvad-det-end-er af bønner er nu sat til forspiring. Spændingen stiger. Bagved er det [...]