Og tænker løvstikketanker.
(der sker ikke en skid i min have for tiden. Jo, der sker tusind ting under jorden og meget af det hele spirer, men når alting knap er rykket fra start, er der ikke andet end planer at fortælle om. Og planer er først sjove når de er lykkedes.)
Gid man var en honningbi.
Denne her lille krøllede javertus og dens fætre er et næsten et mirakel. Der blev fyldt jord på det stykke hvor den gror, og jeg troede faktisk at de var druknede. Jeg har en ting med dagliljer, så jeg er glad nu.
Lidt regnvejr skræmmer ikke store ånder og små buske.
og mens himlen spejlede sig i dråberne på Niels’ glemte akeleje; klippede jeg efterårshindbærplanten og frydede mig over at jeg fik gødet roserne i går.
Vi gør tingene i miniformat her hos mig. Er jeg heldig er der kartofler nok til en god salat eller to.
Det var mig der er skæv; ikke jorden der vippede om.
Kom kom.
(udover det (og bare så jeg husker det selv) har jeg plantet de stakkels skrællinger jeg købte i netto af alle steder. Georgine i mørkerød, Astilbe nok næsten lige så. Og en rose i orange. Ikke i persillebedet, altså; men omme i det lange bed mellem planter jeg har glemt.)
(og hov, en lyserød roseskrælling på køkkenhavesiden, sammen med budeslør-skrællinger mellem de fine engelse roser der står op langs mure.)
Der er faktisk ganske kønt, oppe i den ene ende af det lange bed.
Spirende påskeliljer, voksende tulipaner, vuggende vintergækker, skillaer, blegnende erantissere, blanke blade af åh..hvadheddedenu og min amputerede rhododendron, der kun overlever, fordi blomsterne er meget kønne på en lyserød måde. Ulempen lige nu, ved hele det her lange bed; er at jeg ikke kan huske hvad jeg har plantet der sidste år. Men det finder jeg jo nok ud af.
På den ene eller den anden måde.
Når jeg ser mig selv, mit badeværelse og min bankrådgiver dybt i øjnene, kan jeg jo godt se at en tilretning af min picoskopiske baghave ikke er projekt nummer ét. Men jeg kan jo lade som om, ikke? Lægge bede hvor der skal være bede, og kartofler der har forspiret i en skuffe i køleskabet. If it works.
En del af det har været at rydde op. Det her er hvad jeg overtog.
Og nu, efter at have fældet og gravet og myrdet:
Jeg venter stadig på at hækken og alt det andet springer ud. Kom så; maj du søde milde!
Det var selvfølgelig først efter at jeg havde fordoblet min køkkenhave, at jeg opdagede hvor hot jeg er. Er man frontrunner, når man ikke selv ved at man er hot?
Nye kommentarer