Det er så fint når tilfældigheder og sti-under anlægning, bliver en lille vildtvoksende idyl
|
I dag er det min Abraham Darby der fortryller 
(og det er så løgn, den har fortryllet hver eneste morgen i en uges tid, jeg ser bare den gule lidt mere, for den står lige der hvor jeg hopper ud og ind af min bil. AbrahamD står på min morgenterrasse og dufter helt fantasisk. Uhm.) Fik jeg sagt ‘uhm’? Den gule er vist den kønneste lige nu 
Geranium og ..øh… noget. Mine jordsskokker er ved at være over en meter. 
og jordbærene under. 
om lidt skal nogen af os smovse. (I ganske få minutter godtnok, men pyt!) Problemet med denne del af mit lange bed, er vist noget med timing. 
Men hallo, grønt er godt! For noget.. Arets første rose poppede forleden. 
Lige ved min hoveddør. Med lidt skødesløshed rammer jeg den når jeg går ind. Eller ud. Jeg er med babysteps gået i gang med at omlægge min sti. Man kan ikke se det, men jeg har faktisk været i gang længe. Mentalt måske især. 
Om den tid det kommer til at tage, vil der her gå en sti, der slår et smut omkring et træ, hvis art jeg ikke har bestemt endnu. Hvor er det skønt med langsigtede planer. … Denne fine Geranium er yndig blå, men på det helt forkerte sted. 
Den første ende af det lange bed er blåhvid og der hvor den står nu er der.. øh.. kaos-rødt. Så den må flyttes. Jeg talte seks forskellige akelejer i min have i dag. 
Så fine de er. Min bonzai-rhododenron blomster bleglyserødt og halvkvalt i kærmindesøster. 
Jeg elsker den slags overdådighed. Plantepiner som jeg er. Min først-udsprungne pæon er silkerød og dugblød. 
Eller også var kameralinsen fedtet. |
|||
|
Copyright © 2012 Lines - All Rights Reserved
|
|||
Nye kommentarer