Lines

I det nye år (og en smule inden, hvis jeg skal være fair) er der sket en masse fremdrift på badeværelses-projektet, der af alle mulige gode grunde har ligget stille lidt. Se bare her:

Den orange dør, der var en temmelig karakteristisk del af husets indre.. ahem.. sjæl

(det lille STOP-skilt er sat på af et barn med praktisk humor. “Så går man ikke derud og tisser på gulvet hvor toilettet stod, mor!” Nåeh nej..)

Er vupti blevet flået ud og erstattet af en hvid, der ikke bare er hvid, men også står skråt i rummet og dermed giver en my-mere plads med maxi-mere effekt i det lille rum.

Åbner man den, kan man se indgangen til mit vældig fancy støvbad. (jeg bader med mentalt lukkede øjne og tidens badesang er “detgårover, detgårover, og det bliver godt når det er gået over”)

Indefra og med ryggen til kaos, ser man forskellen. Tilsæt selv fantasi.

Resten er i den fase der er den grimmeste og mest snavsede.

Men jeg holder på at støvbad er det nye sort.