Jeg faldt for en magnolie, forleden på planteskolen, som jeg slet ikke har plads til.
Men nu er den her, og nu er den plantet så tæt på terrassen og snebollebusken, at jeg kommer til at fortryde det om nogle år.
Det tager vi til den tid.
|
Jeg ved stadig ikke hvad den her hedder, men køn er den. 
Jeg købte hvad der var på tilbud i Netto, et par poser af de dyre fra planteskolen og hvad jeg ellers faldt over. Tømte alle løg ned i en spand, med et minumum af farvesortering, og fordelte dem mere eller mindre tilfældigt i beddet langs hækken. 
I baggrunden står den gamle generation af blodrøde Apeldoorn og lyser forundret mod alle de nye smarte farver. 
Hvis tulipaner ellers kan dét. Påskeliljerne har givet op og nogle ferskenfarvede tulipaner forsøger at overdøve de røde. 
Hm.. lige den del virker ikke helt så godt, men pyt. Og så er der ting, der tager luften ud af hvadsomhelst, ved bare at stå og være orange. 
…på en meget smuk måde. Altså, 
Jeg synes faktisk det er blevet meget pænt, alt taget i betragtning. Og tulipaner og påskeliljer. Passende påskeliljeudvalg disse dage. Jeg har en krøllet en: 
og en elegant en: 
Og en pjusket en: 
og en anden pjusket en: 
og selvfølgelig også en masse af de helt almindelige, men dem har jeg spøjst nok ikke taget billeder af. Hm. (havde jeg ikke lagt pinseliljer? Hallo, pinseliljer, kom da op!) Puf, så kom de røde tulipaner jeg havde glemt jeg havde sat. 
Og solskin. Uhmmnn.. Jeg har plantet et lille træ, og i det lille fine bed, der opstod for fødderne af det (med lidt hjælp fra lidt overskuds-chaussesten), har jeg sået en blanding af hjemmeavlede haveklinte, valmue og et par andre jeg ikke ved hvad er. 
…også lidt fordi at planteskolen tager 30 kr for den billigste staude nu. Det er lige krydret nok for min smag.. “Jeg kan ikke have salat i min køkkenhave, selvom jeg elsker at have salat i køkkenhaven, på grund af de mange grådige dræbersnegle (snegledræbercount 2001: 1. De er nok ikke klækket endnu, men jeg ER klar!), der æder spirerne hurtige end man kan nå at sige ‘ferpülteskodsnegl’.” “Jamen, hvorfor bygger du ikke bare en kasse og sætter snegle-hegn på den?”
Nåeh ja. Lines – nu med salat! Min snebollebusk har det godt, efter flytningen sidste forår. 
Især i blødt aftenlys. Mit lille smalle bed ved hoveddøren, har nu fået hvide tulipaner. 
(jeg spekulerer allerede nu over hvad jeg gør ved det, når al forårsstadsen er blomstret af, for der er næsten ikke plads i jorden til mere. Men den tid, den sag) Den ene halvdel af køkkenhaven er i år omdannet til krydderurtebed. 
Uhmm… Tobias har i år retten og ejerskabet over jordskokke-bedet. 
…og sin mors havevanter på. Kompostorme og millioner af mikroorganismer, bænkebidere og andet kravl, har tryllet den lækreste kompost frem til mine rabarber, hindbær og dét vi beslutter skal stå på de sidste ledige pladser. 
Jeg kan ret godt lide kompost. Denne smukke lille blomst, kan jeg ikke huske at jeg har købt, men jeg kan heller ikke huske, at jeg har set den før, så mon ikke jeg har købt den? Dens farve er noget, jeg bestemt godt kunne have faldet for en efterårsdag på planteskolen, og det er vel også ret lige meget hvor den kommer fra, for den er lige her, lige nu. Og er smuk. Tak. 
(det blå-blå er en Skilla der har lagt sig i baghold) Jeg kan ret godt lide det bed der kom frem ved omlægningen af terassen i sommer. For et par uger siden så det sådan ud: 
I dag sådan: 
Lidt krøllet stadig, men bestemt med potentiale og smil-fremkaldende i nuet. (ja ok, titlen er måske liiige indforstået og undersat nok, men det er søndag og solen har netop tittet frem, så mon ikke det går?) Min tidligste påskelilje, den lille krøllede fætter ved hoveddøren, sprang ud i går. 
er det tidligt eller meget normalt? |
|||
|
Copyright © 2012 Lines - All Rights Reserved
|
|||
Nye kommentarer