|
Jeg har elegante hvide, 
Fnuglette lyserøde… 
Lagdelte purpur… 
Forrevne mørklilla… 
Sky blåblåblå… 
Sprøde lyslyserøde… 
Frimodige lilla… 
Klunketunge lilla… 
Dybpurpursorte… 
Og mange flere der var for krøllede, for mange eller for langsomme. Og tænk; 
… jeg synes næsten det er for mange.. 
Det var lige her, jeg drak min morgenkaffe, og min rabarber synes særlig smuk i modlys. ..bønner. 
Jeg har satset og sat mine bønner ud. Der er fire slags, to lave og to høje, en voksbønne og en snitbønne. Hep gerne. Det går fremad med min salat. 
Luge? Narj, hvorfor dog det? I sommer havde jeg en klinte i en krukke. Den var fin, lysegrågrøn lodden og med de smukkeste lilla blomster. Nu har jeg børn af smukheden i en revne mellem to sten, lige der hvor krukken stod. 
Næsten synd at luge væk, ikke? Jeg fandt ud af at den her er en lille Japansk Kvæde. Dog i min version ganske uden frugter. Tak til min kvikke mor og mine egen havebog.. Min salat gror umanerlig langsomt, grænsende til slet ikke. 
Så nu leger vi drivhus. 
Kryds gerne fingre.. Min snebolle gør alting i slowmotion. 
Men det er fint, det er der plads til. Vi er nu nået til lyserød i tulipan-alfabetet. 
Det er ok. Der er noget magisk over blødt aftenlys. 
Og tulipaner. Men det har jeg vist sagt før. Måske man burde høste og lave kompot, mens oxalsyreindholdet er lavt. 
Måske man bare skal nyde synet. Langs husmuren, er påskeliljerne blevet erstattet af hvaderdetnudehedder. 
(kender du navnet?) (Ole gjorde, det er en Scilla hispanica ‘Campanulata’ |
|||
|
Copyright © 2012 Lines - All Rights Reserved
|
|||
Nye kommentarer