Mens jeg venter på at væggene bliver filtet og malet, og næste skridt i badeværelsessagaen kan tages, erfarer jeg at det er vældig svært at tage et helt billede af det, der en dag bliver bruseniche.
Men jeg er selv ret glad for fliserne på væggen.
Og det, at der er vægge…
Dagliljerne er tilbage for fuldt drøn, efter de blev dækket lidt for dybt, da jeg fyldte på til indkørslen for et par år siden.
Jeg har noget med dagliljer. Uhm.
og marguritter.
Der sker så meget nu, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte. Det bed, det for et blink siden var fyldt med tulipaner, er nu (stadig) akeleje holdeplads
og de, jeg ikke troede sprang mere ud er eksploderet i lilla, lyserød og purpurblå, mens bonderosen forsøgte at overdøve med lidt rødt.
Jeg har elegante hvide,
Fnuglette lyserøde…
Lagdelte purpur…
Forrevne mørklilla…
Sky blåblåblå…
Sprøde lyslyserøde…
Frimodige lilla…
Klunketunge lilla…
Dybpurpursorte…
Og mange flere der var for krøllede, for mange eller for langsomme. Og tænk;
… jeg synes næsten det er for mange..
Det var lige her, jeg drak min morgenkaffe, og min rabarber synes særlig smuk i modlys.
..bønner.
Jeg har satset og sat mine bønner ud. Der er fire slags, to lave og to høje, en voksbønne og en snitbønne. Hep gerne.
Det går fremad med min salat.
Luge? Narj, hvorfor dog det?
I sommer havde jeg en klinte i en krukke. Den var fin, lysegrågrøn lodden og med de smukkeste lilla blomster.
Nu har jeg børn af smukheden i en revne mellem to sten, lige der hvor krukken stod.
Næsten synd at luge væk, ikke?
Jeg fandt ud af at den her
er en lille Japansk Kvæde. Dog i min version ganske uden frugter.
Tak til min kvikke mor og mine egen havebog.. 
Min salat gror umanerlig langsomt, grænsende til slet ikke.
Så nu leger vi drivhus.
Kryds gerne fingre..
Min snebolle gør alting i slowmotion.
Men det er fint, det er der plads til.
Vi er nu nået til lyserød i tulipan-alfabetet.
Det er ok.
Der er noget magisk over blødt aftenlys.
Og tulipaner. Men det har jeg vist sagt før.
Måske man burde høste og lave kompot, mens oxalsyreindholdet er lavt.
Måske man bare skal nyde synet.
Langs husmuren, er påskeliljerne blevet erstattet af hvaderdetnudehedder.
(kender du navnet?)
(Ole gjorde, det er en Scilla hispanica ‘Campanulata’ )
Jeg faldt for en magnolie, forleden på planteskolen, som jeg slet ikke har plads til.
Men nu er den her, og nu er den plantet så tæt på terrassen og snebollebusken, at jeg kommer til at fortryde det om nogle år.
Det tager vi til den tid.
Jeg ved stadig ikke hvad den her hedder, men køn er den.
Jeg købte hvad der var på tilbud i Netto, et par poser af de dyre fra planteskolen og hvad jeg ellers faldt over. Tømte alle løg ned i en spand, med et minumum af farvesortering, og fordelte dem mere eller mindre tilfældigt i beddet langs hækken.
I baggrunden står den gamle generation af blodrøde Apeldoorn og lyser forundret mod alle de nye smarte farver.
Hvis tulipaner ellers kan dét.
Påskeliljerne har givet op og nogle ferskenfarvede tulipaner forsøger at overdøve de røde.
Hm.. lige den del virker ikke helt så godt, men pyt.
Og så er der ting, der tager luften ud af hvadsomhelst, ved bare at stå og være orange.
…på en meget smuk måde.
Nye kommentarer